Se alle ladestationer til elbilen

Se kortet med alle ladestationer og ladestandere i Danmark, Europa og resten af verden her på siden.

02.02 2022
Plugin hybrid
Alle ladestationer lige ved hånden

Vi er koblet direkte op med gratis-tjenesten PlugShare, som er den mest præcise og komplette tjeneste til lokalisering af ladestationer og ladestandere i Danmark, Europa og resten af verden.

Med PlugShare er det muligt, at finde den nærmeste ladestation, læse anmeldelser, se billeder m.m. - og kortet holdes selvfølgelig hele tiden opdateret med de seneste nye ladestationer, ligesom der løbende tilføjes andre spændende features.

Kortet er ligeledes tilføjet alle vores annoncer på elbiler og plug-in hybrider her på sitet.

Se el-biler

 

Ladestander til elbil

Valget om at købe en elbil er et valg om en grønnere kørsel. Dog kræver det også tilvænning og vaneændringer, når du pludselig ikke blot skal besøge en tankstation, hvor du kan putte brændstof på bilen på 2 minutter, men i stedet skal time dine opladninger, så din bil altid er klar til at køre afsted.

Den problematik kan virke afskrækkende for nogen, men heldigvis er det utrolig nemt at oplade sin elbil – uanset om du er på farten eller hjemme i privaten.

Se alle ladestationer i Danmark og resten af Europa

Mange elbiler i dag har en rækkevidde på et niveau, så du ikke skal bekymre dig om at holde ind og finde en offentlig ledig ladestander. Men ligesom at du kan glemme at oplade din mobil, kan opladningen af bilen også ryge i glemmebogen, og i det tilfælde er det nyttigt med et bredt udvalg af ladestandere i hele landet.

Hos Sand Jensen Automobiler samarbejder vi med gratistjenesten PlugShare, som er en app eller online tjeneste, som lynhurtigt giver dig et overblik over alle ladestandere i Danmark, Europa – ja, faktisk hele verden. Så når bilen trænger til en opladning undervejs på bilferien til Italien, så hjælper PlugShare lynhurtigt med at finde den nærmeste ladestander, uanset hvor I er. Du finder også kortet med tilgængelige ladestandere her på siden.

Hybridbiler sandjensen
Hvordan fungerer PlugShare?

Kortet viser ladestanderens præcise lokation, samt om der er tale om en superlader eller en almindelig lader – det kan have betydning for, hvor lang tid en opladning tager. Derudover kan du se, hvilke stiktyper der er tilgængelige samt se fotos og læse anmeldelser fra andre elbilsejere, som har benyttet sig af netop denne ladestander.

Selvom det kan give anledning til irritation, hvis du pludselig bliver nødt til at holde et akut stop, fordi din bil trænger til strøm, så er det heldigvis ikke så tidskrævende, som det kan lyde. I dag lader langt de fleste elbiler nemlig med 100 kW, som svarer til, at du kan køre 100 km efter bare 10 minutters opladning.

Når du er ankommet til den pågældende ladestander, laver du dit check-in og kobler stikket til din bil – nemmere bliver det ikke!

Oplad din elbil derhjemme

Det er altid en god idé at anskaffe sig en ladestander eller ladeboks, som kan installeres derhjemme. På den måde kan din bil altid lade op i løbet af natten, så den er klar til brug hver morgen. Med en ladestander eller ladeboks i garagen eller indkørslen slipper du også for at være alt for afhængig af offentlige ladestandere, når du er på farten.

Hvad er forskellen på en ladestander og en ladeboks?

En ladestander står på jorden og kan sammenlignes med en benzintank på tankstationen. En ladeboks har derimod ingen fod og skal monteres på en væg eller husmur.

Det er i princippet muligt at undvære en ladestander. Særligt hvis du parkerer din bil ved en ladestander hver dag, når du er på arbejde. Det medfører dog også en helt anden afhængighed, når du er nødsaget til at finde en ledig offentlig ladestander fremfor din egen, som blot venter hjemme i garagen.

OBS:

Det er i princippet muligt at oplade din elbil direkte i stikkontakten – men det kan bestemt ikke anbefales! Danske elinstallationer er slet ikke lavet til den slags høje belastninger, og derfor bør det kun ske i absolut nødstilfælde.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsmail med alle 
nyankomne biler hver fredag.

bb