Rekordresultat i 2021

Tallene i vores netop offentliggjorte regnskab for 2021 nåede rekordhøjde. Indtjeningen efter skat blev på mere end 14 millioner kroner.

Adm. direktør, Anker Lemminger, udtrykker tilfredshed omkring rekordresultatet for 2021 og forklarer samtidig, at indtjeningen skyldes to ting. Salget af biler var højere end normalt og det samme gjaldt indtjeningen pr. bil. Markedet for brugte biler var generelt glohedt i det forgangne regnskabsår: 

- Vi har også haft en anden situation på værkstedet med en lille smule bedre resultat, men det er bilerne, som gør det markante i det her. Og det er både antallet, og at den enkelte bil har bidraget bedre, siger Anker Lemminger i et interview til Midtjyllands Avis.

25.05 2022
Historien om Sand Jensen Automobiler
Bilmarkedet i 2021 forklarer resultatet

Leveringssituationen i nyvognsforretningerne er en stor del af  forklaringen på, at vi hos Sand Jensen Automobiler er lykkedes med at tjene flere penge per solgt bil.

- Det er svært at få leveret en ny bil og også svært at gå ud og finde brugte biler på markedet i dag. Det smitter selvfølgelig af på, at de holder værdien bedre, siger Anker Lemminger til Midtjyllands Avis.

Resultatet på de lidt over 14 millioner kroner er lige knap seks millioner kroner mere, end hvad forrige regnskabsår bød på. Indtjeningen kommer både fra forretningen i Silkeborg, fra leasingforretningen og fra Sand Jensens store bilforretning i Flensborg. Egenkapitalen lyder nu på over 90 millioner kroner, mens der samlet set er registreret aktiver for knap 187 millioner kroner.

2022 ser sværere ud

Indeværende år ser imidlertid sværere ud og markedet rummer såvel farer som usikkerheder fra mange vinkler. Indkøbet er ikke mindst en udfordring på nuværende tidspunkt.

- Vi ser måske med en lille smule bekymring eller ydmyghed på 2022. Det er svært at gå ud og købe de biler i samme grad, som vi har gjort tidligere, og når der er mangel på biler i markedet, er vores indkøbspriser jo også steget, siger Anker Lemminger og tilføjer:

- Så vi forventer, at vi skal arbejde hårdt for det i 2022 på indkøbssiden.

Det er dog ikke alene på indkøb, der er udfordringer. En mulig afmatning i salget kan også true. 

- Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at hvis renterne og inflationen stiger for meget, så kan der komme en lille afmatning i markedet. Vi kan jo ikke lukke øjnene for rentestigninger, inflation og det marked, vi er i, så det er derfor, vi måske er en lille smule tilbageholdende i forventningen til 2022, slutter Anker Lemminger.

Sand Jensen Automobiler A/S er ejet grundlæggeren Per Sand-Jensen og hans to sønner Lasse og René Sand-Jensen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsmail med alle 
nyankomne biler hver fredag.

Cookies- og privatlivspolitk

Vi benytter cookies til at få et indblik i, hvordan du bruger vores hjemmeside så vi kan forbedre din oplevelse og understøtte markedsføringen af vores services.

Ved at trykke ”Ok, forstået!” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies.