Mercedes lancerer 4 nye elbiler i 2022.
Bilfabrikkerne sætter i 2022 for alvor strøm til produktionen af elbiler. Således sprøjtes der mindst 40 nye elbil-modeller ud på markedet. Heraf er de 4 Mercedes EQ-modeller - læs mere om dem her.
![Mercedes EQB](/media/2906/mercedes-eqb.jpg?anchor=center&mode=crop&width=570&height=463&rnd=132866251450000000)
Mercedes introducerer til foråret deres første SUV-elbil med mulighed for 7 sæder. Modellen hedder EQB og kommer i tre varianter; henholdsvis EQB300 4Matic og EQB350 4Matic. Senere på året ventes en tohjulstrukket EQB250-model at dukke op.
Som det er kendetegnet for Mercedes-modellerne bliver udstyrsniveauet højt og EQB-modellerne byder desuden på alt i moderne sikkerhedssystemer. Batteriet i EQB300 og EQB350 er et 66 kWh., som kan oplades med op til 100 kW.
BEMÆRK:
Introduktion i Danmark til foråret 2022
Prisniveau kr. 460.000-500.000
Elektrisk rækkevidde i EQB300 op til 419 km.
Elektrisk rækkevidde i EQB350 op til 504 km.
Mulighed for op til 7 sæder (merpris)
Trækkrog ikke muligt
![](/media/2907/mercedes-eqe.jpg?center=0.47388059701492535,0.4820627802690583&mode=crop&width=570&height=463&rnd=132866253870000000)
Til sommer lanceres den helt nye Mercedes EQE350 med et stort batteri på hele 90,9 kWh. Den første model bliver med baghjulstræk, men senere vil EQE kunne fås med firehjulstræk - 4Matic.
Mercedes EQE kommer til at byde på mange digitale løsninger fra flagskibet EQS. Fx. vil EQE kunne leveres med den såkaldte Hyperskærm, som strækker sig fra dør til dør i kabinens bredde.
BEMÆRK:
Introduktion i Danmark til sommer 2022
Prisniveau endnu ukendt
Elektrisk rækkevidde op til 660 km.
Lynlades med op til 170 kW svarende til 80% opladning på ca. 30 min.
![Mercedes EQT](/media/2908/mercedes-benz-eqt.jpg?center=0.50199203187251,0.47309417040358742&mode=crop&width=570&height=463&rnd=132866281260000000)
Mercedes EQT bliver en fuldelektrisk og rummelig familiebil med plads til 7-personer og godt med bagage. Endnu er der sluppet meget lidt information ud omkring modellen, men generelt ser det ud til at MPV-modeltypen (Multi-Purpose Vehicle) står overfor et comeback med elbilernes indtog. Således har flere andre bilfabrikanter MPV på elbil-programmet i de kommende år - fx. VW ID. Buzz.
BEMÆRK:
Introduktion i Danmark til efteråret 2022
Prisniveau endnu ukendt
Elektrisk rækkevidde ukendt
![](/media/1353/sand-jensen-silkeborg.jpg?anchor=center&mode=crop&width=570&height=463&rnd=132143990980000000)
Mercedes EQS SUV bliver Mercedes mest eksklusive og dyreste elbil-model til dato. Endnu er der ikke officielle billeder eller data tilgængelig på bilen, men den ventes at blive introduceret på det danske marked til efteråret 2022.
BEMÆRK:
Introduktion i Danmark til efteråret 2022
Forventet elektrisk rækkevidde +600 km.
SUV med 7 sæder