Medindehaver af Sand Jensen Automobiler fylder 50 år

Salgsdirektør og medindehaver René Sand-Jensen fylder 50 år lørdag den 14. maj.

René befandt sig på et High School ophold i Dallas, Texas, da hans erhvervskarriere ved et telefonopkald pludselig blev skudt i gang. I den anden ende af røret var det faderen, Per Sand-Jensen, som midt i en BMW-handel med en mangeårig kunde var kommet til at tale om sønnens ophold i USA. Kundens søn ville også gerne på High School ophold, og hvis René kunne hjælpe til med at få det til at lykkes, så ventede der ham til gengæld en elevplads i kundens kopimaskine-virksomhed. Og sådan gik det.

11.05 2022
René Sand-Jensen fylder 50 år (1)
Tiden i Tyskland

Siden hen gik turen til Fleggaard i Sønderborg, hvor René solgte bl.a. hårde hvidevarer. Efter et års tid fortsatte han i koncernen som bestyrer af en forretning i først Dresden og siden Berlin. I alt blev det til 3 år i Tyskland.

I 1997 vendte René hjem til Silkeborg og startede i familiens landskendte bilhus: Sand Jensen Automobiler. Her skulle de tyske sprogfærdigheder hurtigt komme ham til gode. For få år senere blev det besluttet at tage skridtet fuldt ud på det tyske marked og bygge Nordtysklands største bilhus beliggende på en 13.000 kvm tidligere mejerigrund. Dermed blev Autohaus Sand Jensen en realitet. I parløb med broderen, Lasse Sand-Jensen, tilbragte René endnu cirka 1½ år syd for grænsen.



Sand Jensen Leasing

Tilbage i Silkeborg blev René sat i spidsen for at etablere bilhusets eget leasingselskab – det der i dag er navngivet Sand Jensen Leasing. Leasingselskabet var blandt pionererne i branchen og vandt hurtigt fodfæste samt kolossal erfaring i et marked, der i dag er altdominerende i premium-segmentet.

Den internationale vinkel har fulgt René gennem hele karrieren. Gennem årene er et stort europæisk netværk blevet bygget op, hvilket i dag kommer hele bilkoncernen til gode – i en tid med massivt underudbud af biler i hele Europa.

René Sand-Jensen fylder 50 år
Reception til efteråret

Ligeledes er ønskebilskonceptet – Direct Leasing – udtænkt fra en international vinkel. Direct Leasing hjælper danske kunder, som forgæves søger ønskebilen på det hjemlige marked. Til en fast pris hjemtages bilen fra udlandet – oftest på en leasingkontrakt – og hele konceptet gennemføres 100% transparent overfor kunden.

Privat er René far til Emil på 20 år og bosiddende i Sydbyen af Silkeborg. Fritiden bruges på JYSK park, som ivrig tilhænger af Silkeborg IF, samt sejlads på Silkeborgsøerne.

Fødselsdagen bliver fejret i private rammer og markeres senere på året med en reception i forbindelse med salgsdirektørens 25-års jubilæum.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsmail med alle 
nyankomne biler hver fredag.

Cookies- og privatlivspolitk

Vi benytter cookies til at få et indblik i, hvordan du bruger vores hjemmeside så vi kan forbedre din oplevelse og understøtte markedsføringen af vores services.

Ved at trykke ”Ok, forstået!” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies.