Flexleasing guiden

I det følgende kan du blive klogere på, hvad det vil sige at flexlease sin bil og hvordan det fungerer.
Video Paa Vej

Hvad er flexleasing?

Flexleasing er i alt sin enkelthed langtidsleje af bilen. I stedet for at købe bilen kontant lejer du bilen af et leasingselskab for en given periode til en aftalt ydelse. Man betaler kun registreringsafgift månedsvis for den periode man kører i bilen.

For at benytte sig af flexleasing skal afviklingen ske omkring en leasingkontrakt og i samarbejde med et leasingselskab.

Video Paa Vej

Hvad er fordelene ved flexleasing?

Ved flexleasing har man en væsentlig mindre kapitalbinding, typisk ca. 50% af den danske markedspris. Leasingydelsen er endvidere en driftsomkostning, der kan trækkes fra i dit regnskab. Momsen kan du modregne i dit momsregnskab.

Da der ved flexleasing ofte er tale om lidt dyrere biler, vil disse også være lettere at omsætte efterfølgende, da bilen stadig er uden registreringsafgift og kan sælges i udlandet, hvor der er et større køberklientel.

Bilen vil til enhver tid senere kunne indregistreres på danske eller udenlandske nummerplader, hvis man ønsker det. Flexleasing er mest velegnet til premiumbiler og eventuelt biler man ønsker at bruge for en periode. Det kunne for eksempel være en cabriolet til brug i sommermånederne.

Flexleasing er også fordelagtig til en udlænding, der er ansat i en dansk virksomhed for en periode.

Video Paa Vej

Hvem ejer bilen?

Bilen indregistreres med leasingselskabet som ejer og leasingtager som bruger. Ved kontraktens udløb udspiller der sig to forskellige scenarier afhængig af hvilken leasingform kontrakten blev indgået på.

  • Uden anvisningspligt: Leasingselskabet overtager bilen efter endt leasingperiode. Leasingformen kaldes operationel leasing.

  • Med anvisningspligt: Leasingselskabet kan ved udløb af kontrakten bede leasingtager anvise momsregistreret køber af bilen. Leasingformen kaldes finansiel leasing. 

For begge aftaler gælder, at aftale om forlængelse kan indgåes med leasingselskabet.

Video Paa Vej

Hvad koster registreringsafgiften?

Den periodebetalte registreringsafgift betales på brugte biler med en procentsats, der variere afhængig af bilens alder.

  • Er bilen ældre end 36 måneder betales der 0,5% pr. måned af bilens totale vurderede registreringsafgift, samt en forrentning af den tilbageværende ikke-betalte registreringsafgift. 

  • Er bilens alder mellem 3-36 måneder betales der 1% pr. måned af bilens totale vurderede registreringsafgift, samt en forrentning af den tilbageværende ikke-betalte registreringsafgift.

Derudover skal omkostninger til etablering af leasingkontrakten, satellitovervågning samt forsikringserklæring afholdes af leasingtager.

Video Paa Vej

Service aftale

Ønsker du den optimale form for budgetsikkerhed kan du tegne en servicekontrakt ved indgåelse af din leasingaftale. Servicekontrakten dækker alle eftersyn på bilen og bliver regnet ind i den løbende leasingydelse. Du får altså omkostningen fordelt over dine indbetalinger.

Læs mere om Service Inclusive

Video Paa Vej

Hvad er operationel leasing?

Ved operationel leasing omfatter leasingydelsen både den fulde brugsret og et valgfrit antal af de faste omkostninger, der er ved bilen. Det kan f.eks. være omkostninger til service og vedligeholdelse m.m.

Ved operationel leasing påtager leasingselskabet sig ansvaret for biles restværdi, idet leasingtageren af bilen blot skal levere bilen tilbage til leasingselskabet efter endt leasingperiode. På den måde slipper leasingtageren af bilen for risikoen ved værditab og har derved større økonomisk budgetsikkerhed.

Video Paa Vej

Hvad er finansiel leasing?

Finansiel leasing minder på mange punkter om operationel leasing. Ligesom på operationel leasing er det muligt at tilvælge serviceaftale, dækaftaler og garantiforsikringer. Forskellen på de to leasingtyper ligger i restværdien. Ved finansiel leasing skal leasingtageren anvise en momsregistreret køber til bilen efter endt leasing. I det leasingtageren selv skal anvise en køber af bilen efter endt leasingperiode kan vedkommende have indflydelse på restværdien, og derved også selv justere den månedlige ydelse efter behov.

Steffen Meldgaard Greve bilrådgiver

Kontakt os hvis du har spørgsmål


Du kan læse mere om vores samtykkepolitik her
Hold dig opdateret

Modtag nyhedsmail med alle 
nyankomne biler hver fredag.

Cookies- og privatlivspolitk

Hos os benytter vi cookies til at få et indblik i, hvordan du bruger vores hjemmeside. 
Det hjælper os til hele tiden at kunne forbedre din oplevelse på hjemmesiden. 

Derudover anvender vi cookies til at understøtte markedsføringen af vores services.

Ved at trykke ”Ok, forstået!” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies