Alt om hybridbiler og plugin-hybrid

Overvejer du at købe eller lease en hybridbil så stiller du med garanti dig selv en lang stribe af spørgsmål. Hvad er forskellen på mild-hybrid, hybrid og plugin-hybrid? Passer mit kørselsbehov til en hybridbil? Hvor langt kører en plugin-hybrid reelt på strøm? Hvad er fordelene og ulemperne ved en hybrid? Og skal jeg være nervøs for at batteriet en dag skal skiftes? I det følgende har vi forsøgt at samle så mange af de spørgsmål vi bliver mødt med i det daglige omkring hybridbiler og plugin-hybrid og giver svarene – også de ærlige, baseret på egne erfaringer med teknologien.

Brænder du inde med et spørgsmål som vi ikke besvarer nedenfor så skriver endelig til os. Du er med garanti ikke den eneste, der spekulere over det.

Miljøpolitik

Kontakt os hvis du har spørgsmål


Du kan læse mere om vores samtykkepolitik her
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Hvilke typer af hybridbiler findes der?

Der findes tre typer af hybridbiler.

Plug-in hybrid: Den mest udbredt hybrid variant. En plug-in hybrid kan oplades med kabel og tilbagelægge kortere afstande - typisk 20-40 km. - på ren elektricitet. På længere stræk og ved højere hastigheder overtager brændstofmotoren. Eksempler på plug-in hybrider er Mercedes C350e og BMW 330e.

Mild-hybrid: Meget udbredt variant. Modellen kører grundlæggende på brændstof og tilkobler kun i kort tid – typisk under acceleration - en lille elektrisk motor. Teknologien findes blandt andet i en lang række af Mercedes modeller - kaldet EQ-boost – fx en Mercedes C200 (W205).

Hybrid: Mindre udbredt. Modellen kører på brændstof og batteriet oplades under kørslen. Eksempler på bilmodeller er BMW i3 Rex og Toyota C-HR Hybrid.

Hvad er en plug-in hybridbil?

Med en plug-in hybrid drives bilen hovedsageligt af el, men kun over kortere distancer. Typisk kører en plug-in hybrid reelt 20-40 km. på et fuldt opladt batteri, selvom de ofte opgives til mere, hvorefter forbrændingsmotoren overtager. Motoren holder dog ikke blot bilen kørende, men lader samtidig også batteriet op igen under kørsel og nedbremsning. Alternativt kan batteriet lades op ved en ladestation enten ude eller hjemme. I nødstilfælde kan bilen også sættes til en stikkontakt. Opladningstiden variere fra mærke til mærke og afhænger blandt andet af hvor kraftig en ladestation du har valgt.

En plug-in hybrid kan fås med både benzin- og dieselmotorer. Modeller som BMW 225xe, BMW 330e, BMW 530e, BMW X5 iPerformance, Mercedes C350e, Mercedes E300e er blandt de populæreste hybrider på vores varelager.

Hvad er fordelene ved en plug-in hybrid?
  • Mere miljøvenlig og lavere emission end konventionelle biler
  • Kræver mindre vedligeholdelse end konventionelle biler
  • Benzinmotor træder til når batteriet er afladet og batteriet oplades igen under kørsel
  • Lav grøn ejerafgift
  • Fungerer som ren elbil på kortere ture (op til 60 km. afhængig af model og køremønster)
  • Ingen ventetid ved ladestandere - hurtig optankning på brændstof
  • Støjsvag når den kører på el
  • Hybridteknologiens merpris neutraliseres af lavere registreringsafgift
Hvad er ulemperne ved en plug-in hybrid?
  • Man skal kunne lade i eller nært sit hjem for at køre elektrisk til hverdag
  • Plug-in hybrid uden varmepumpe kan ikke køre på ren el når det er koldt
  • Bagagerummet er typisk mindre end tilsvarende benzin/dieselbil
  • Rækkevidde på ren strøm er kun mellem 20 og 60 km. afhængig af model og køremønster
  • Høj vægt fordi den har forbrændingsmotor samt el-motor og et relativt stort batteri
  • Ikke alle plug-in hybrider fås med anhængertræk
Hvad skal jeg overveje inden valg af plug-in hybrid?

Helt overordnet skal man være afklaret omkring sit daglige kørselsmønster. En plug-in hybrid egner sig særligt godt til kortere ture og blandet kørsel. Kører man dagligt store afstande og ved høje hastigheder vil en moderne dieselbil med en Euro 6.2-motor stadig være den mest miljørigtige løsning. 

Hybridteknologi kræver tilvænning for førstegangskøbere og selvom tilvænningsperioden først rigtigt starter efter erhvervelsen, så gør man sig selv en tjeneste ved at sætte sig ind i den pågældende bils køreprogrammer og evt. medfølgende app inden prøveturen. Læg en rute for din prøvetur der afspejler din hverdag, hvad enten det er by, lande- eller motorvejskørsel. Omstil din kørestil og accelerer lineært med blød speederfod og lad batteriet bremse bilen hen mod rundkørsler og lyskryds.

Har man behov for anhængertræk, så undersøg om det er muligt på den pågældende plug-in hybriden du er interesseret i. Hvis det kan monteres så undersøg derefter hvor meget bilen må trække.

Vær også opmærksom på pladsforholdene i en plug-in hybrid. Batteriet optager noget af bagagepladsen og derudover fylder ladekablerne også en smule.

Tænk over hvilket opladningsabonnement der passer bedst til dit behov. I samme ombæring skal du tage stilling til hvorvidt du vil have en ladeboks i dit hjem. Af operatører kan nævnes Clever og E.ON. Det er også muligt at lade fra offentlige ladestandere uden abonnement, men oftest er det noget dyrere. 

Hvor lang er batteriets levetid?

De største bekymringer blandt førstegangskøbere af plug-in hybrider drejer sig om batteriets levetid. Derfor kommer fx. Audi deres kunder i møde med en garanti på 8 år/160.000 km. (hvad der måtte indtræde først) på batteriets levetid og tab af kapacitet.

Som udgangspunkt forsikrer producenterne generelt, at batterierne er konstrueret til at holde hele bilens levetid. Skulle der opstå problemer, kan cellerne udskiftes enkeltvis, så man behøver under alle omstændigheder ikke frygte et helt batteriskifte. 

Vores egne erfaringer på området er, at vi endnu har til gode at opleve udtjente batterier.

Fabriksgarantierne på batterier i plug-in hybrider lyder som følger: 

Audi: 8 år/160.000 km. 
BMW: 8 år/100.000 km.
Mercedes: 8 år/160.000 km.

Hvordan maksimerer jeg rækkevidden om vinteren?

Det kommer ikke som en overraskelse for nogen, at vi i Danmark har det ganske koldt henover vinterhalvåret og batterier kan ikke lide kulde. Der er dog flere gode råd til hvordan du kan maksimere batteriets rækkevidde på vinterdage. 

  1. Parker indendørs i det omfang det er muligt. Når det er koldt går meget af elektriciteten til at opvarme batteriet. 
  2. Oplad bilen helt op til at du skal ud og køre. På den måde er batteriet opvarmet ved afgang og dets rækkevidde vil blive mindre påvirket af kulden. 
  3. Tænd for varmen i bilen mens den oplader, så batteriet ikke skal bruge kapacitet til det under kørslen. 
  4. Oplad så vidt muligt hver gang du parkerer for at løbe et ærinde. Og husk at lade varmen forblive tændt (pkt. 3).
  5. Lad bilens navigationssystem styre hvornår du skal køre på el. Således optimeres kørselsmønstret og batteriets rækkevidde maksimeres. Det sidste råd gælder for så vidt hele året. 
Hvilket serviceinterval er der på en plug-in hybrid?

Selvom en plug-in hybridbil ikke belaster forbrændingsmotoren lige så meget som en almindelig benzin- eller dieselbil så er serviceintervallerne ikke nødvendigvis længere af den grund.

Derudover bruges bremserne på el- og hybridbiler også mindre, hvilket i det danske klima kan forårsage større behov for vedligeholdelse i form af rensning og smøring.

De fleste hybridbiler har derfor samme serviceinterval som andre biler, men i nogle tilfælde kortere mellem olieskiftene.

Kan der monteres anhængertræk på en plug-in hybrid?

De fleste plug-in hybrider kan leveres med anhængertræk, og nogle af dem må endda trække selv tunge campingvogne. Spørg alligevel ind til, hvor meget bilen må trække på krogen for at sikre dig, at bilen lever op til dine behov. 

Bemærk også, at ovenstående gælder for plug-in hybrider. En almindelig hybridbil kan som oftest ikke leveres med anhængertræk.

Hvad betyder HEV?

HEV er forkortelsen for "Hybrid Electric Vehicles" og det var med denne teknologi, at udviklingen startede omkring årtusindeskiftet.

En HEV-hybrid har et batteri, hvortil der genereres strøm via forbrændingsmotoren og i forbindelse med nedbremsninger. Batteriet bidrager primært under acceleration og mindsker dermed brændstofforbruget i størrelsesordenen ca. 20 %.

En HEV-hybridbil kan hverken køre på ren el eller lades op ved standere eller lignende.

Hvad betyder PHEV?

PHEV er forkortelsen for "Plugin Hybrid Electric Vehicles" og dermed videreudviklingen af HEV (Hybrid Electric Vehicles).

En plug-in hybrid kan oplade batteriet både ved kørsel og en ladestander. Derudover er batteriet både større og kraftigere, hvilket gør det muligt at køre ture på ren elektricitet.

Et eksempel på en plug-in hybridbil kunne være en BMW 530e, som tilbagelægger omkring 30 km. på ren strøm afhængig af køremønster og forbrug af fx. sædevarme etc. 

Hvad betyder MHEV?

MHEV betyder "Mild Hybrid Electric Vehicles" og er en mildere udgave af en HEV (Hybrid Electic Vehicles). 

En MHEV kører ikke på rent el, men benytter i stedet elektriciteten til at assistere på tidspunkter hvor bilen bruger meget brændstof. Det kunne eksempelvis være under acceleration eller ved start af motoren i start/stop funktionen. 

En MHEV oplader sig selv ved fx. nedbremsninger og kan ikke lades op. 




Må man parkere gratis med en plug-in hybridbil?

Som udgangspunkt, nej! Der er fra politisk hold stillet forslag om, at gøre det muligt for kommunerne at tilbyde gratis parkering for lav- og nulemissionsbiler (elbiler og plug-in hybrid). Men det er altså foreløbigt ikke vedtaget.

En plug-in hybrid må parkere på alle parkeringspladser - også de pladser der er forbeholdt el-biler, hvilket en dom i Østre Landsret senest har fastslået. Disse pladser er der på nuværende tidspunkt ikke den samme konkurrence omkring, så det er en stor fordel - særligt i de større byer - at man kan parkere sin plug-in hybridbil her. 

Er den grønne ejerafgiften lavere på en plug-in hybridbil?

Ja, ejerafgiften er lavere på plug-in hybridbiler. Det skyldes, at den angivne km/l. er meget høj fordi en plug-in hybrid som udgangspunkt køre på elektrisk strøm. For eksempel er en BMW 530e 2,0 iPerformance, som er blandt vores mest solgte plug-in hybrider, opgivet til at køre 45 km. ved ren el-drift, hvilket med en teknisk omregning giver et brændstofforbrug ved blandet kørsel på 50 km/l.*

Dermed kører den forholdsvis store premium-bil, så langt på literen, at man kun skal betale kr. 460 halvårligt. Til sammenligning koster en BMW 520i 2,0 kr. 890 halvårligt. 

*Kilde BMW.

Hvad er fradraget i beskatningsgrundlaget for en plug-in hybrid firmabil?

Vælger man en el- eller plug-in hybridbil som firmavogn får man et årligt personligt fradrag i beskatningsgrundlaget på kr. 40.000 før skat. Fradraget gælder også firmabil-brugere, der i forvejen kører en el- eller plug-in hybridbil og fradraget blev vedtaget i forbindelse med Finansloven for 2020 med virkning fra den 1. april til den 31. december 2020.

Bliver det dyrere at købe en plug-in hybrid med udgangen af 2020?

Det er endnu for tidligt at kunne sige noget om. Med Finanslovsaftalen for 2020 blev afgiftsniveauet for el-biler og plug-in hybrider bevaret på samme attraktive niveau som i 2019 med henblik på at fremme den grønne omstilling af personbiler.

I mellemtiden arbejder en kommission for grøn omstilling af personbiler - også kaldet Eldrup-kommissionen eller Bilkommissionen - på et oplæg til en omlægning af registreringsafgiften, som vil kunne fremme den grønne omstilling. Kommissionen endelige anbefalinger ventes af foreligge inden udgangen af 2020. 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsmail med alle 
nyankomne biler hver fredag.

Cookies- og privatlivspolitk

Vi benytter cookies til at få et indblik i, hvordan du bruger vores hjemmeside så vi kan forbedre din oplevelse og understøtte markedsføringen af vores services.

Ved at trykke ”Ok, forstået!” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies.