Elbilen Mercedes EQC400 4M

Mercedes' første elbil tager stikket hjem på markedet for elbiler i premium segmentet. Læs mere om modellen her.

Den elektriske EQC400 fra Mercedes bliver af motorpressen placeret i den øjeblikkelige trone på el-bilmarkedet. Med vanlig høj fornemmelse af kvalitet og en rækkevidde på cirka 400 km., samt rigtig gode køreegenskaber sætter den en ny standard for konkurrenterne i SUV-segmentet - Jaguar I-Pace, Audi e-tron og Tesla X.

Læs mere om Mercedes' første elbil her.  

11.01 2021
Mercedes EQC400 (1)
Første model i Mercedes EQ-klassen

Mercedes EQC400 4M var den første i den nye elektriske EQ-klasse fra Mercedes, som foreløbig er blevet udbygget med EQV-klassen. I 2021 støder en EQS i både sedan og SUV-udgave, samt en EQE model til programmet.

Mercedes EQC400 er skabt som elbil helt fra bunden, men ruller af samme samlebånd som GLC-modellen og på bagsædet bemærker man da også, den for en elbil så atypiske kardantunnel, som tager noget af benpladsen i midten. Tunnelen skjuler i denne sammenhæng ikke nogen trækaksel, men i stedet batteriets hjælpesystemer. Alligevel er der fornuftig plads til 5 personer i en Mercedes EQC og modellen kommer ikke i en 7-personers version.

Som noget forholdsvis unikt for en elbil, må en EQC400 trække 1.800 kg. på et fabriksmonteret anhængertræk.

Se flere elbiler



Ræddevidde på 400 km. i Mercedes EQC400

Det afgørende element ved valg af elbil er oftest bilens rækkevidde. Hvor langt kører den reelt på en opladning og er den dermed brugbar i hverdagen?

Mercedes opgiver selv deres EQC400 til en rækkevidde på op til 416 km. under optimale vejr- og vejforhold, samt uden brug af sædevarme, klimaanlæg og lignende.

I en test foretaget af FDM ved kørsel på motorvej med 110 km/t. lander de præcis på 375 km. på fuldt batteri, hvilket må siges i rigelig grad at kunne dække flertallets daglige kørselsbehov. 

På weekend- og ferieture, hvor afstandene typisk bliver længere og hastighederne højere, kommer hurtigladestationerne for alvor til deres ret. Mercedes EQC400 kan lade med 110 kW og i samme FDM test blev EQC'en lynopladet til yderligere 200 km. rækkevidde på kun 28 min.


Mercedes EQC400 (4)
Udstyrsversionerne Edition 1886 og AMG Line

Foruden standardversionen af Mercedes EQC400 4M kommer modellen også i to særlige udstyrsversioner.

Den ene kaldes Edition 1886 og er en hyldest til den første patenterede motoriserede bil - udviklet af Carl Benz i året 1886.

Udstyrspakken i Mercedes EQC400 Edition 1886, omfatter blandt andet en kombineret sort og indigoblå kabine, samt Multibeam LED-lygter, Burmester sound system, 360 graders kamera, elektriske sæder, trinbræt, sort kølergrill, diverse 1886-emblemer (ude og inde) og ikke mindst den avancerede førerassistentpakke, hvor man stort set kan overlade kørslen til bilen selv.

I den mere sporty AMG Line udgave får man på eksteriørsiden blandt andet den særlige black-panel kølergrill med sort højglans ramme, frontskørt og luftindtag i krom, samt bredere hækskørt med diffusor-indsats. Derudover er en AMG Line versionen udstyret med 19" AMG alufælge i 5-egers design. I kabinen får man et multifunktions-sportrat i Nappalæder med flad bund og perforeret greb, samt sportssæder med AMG grafik og sportspedaler i børstet rustfri stål og AMG bundmåtter.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsmail med alle 
nyankomne biler hver fredag.

bb