Stort udvalg af nyere brugte BMW’er
I Sand Jensen Leasing A/S administrerer vi en stor portefølje af BMW-leasingbiler og mange af dem har vi, i tæt dialog med kunden, håndplukket og importeret fra Tyskland. Vi kalder det Direct Leasing og konceptet er 100% transparent og baseret på faste priser.
Vi har arbejdet med BMW i årevis og har selv en kæmpe passion for det prestigefyldte mærke og deres kraftfulde men dog sofistikerede pragteksemplarer.
Derfor tilbyder vi et bredt udvalg af BMW-modeller, og har du endnu ikke besluttet dig for, hvilken bil du er interesseret i at lease, så kan du snuse lidt til vores aktuelle lager her på siden. Du er selvfølgelig også altid velkommen i vores Autohaus på Viborgvej 7-13 i Silkeborg, hvis du skulle få lyst til at tjekke vores biler ud på klos hold.
Leasing af BMW-elbiler
Har du indstillet sigtekornet på en BMW elbil, så kan du med stor fordel benytte dig af vores jagtmarker. I 2013 lancerede BMW deres kompakte i3 elbil, der i øvrigt stadig er i produktion, og siden da har BMW haft stor indflydelse på markedet for elbiler med populære modeller som iX3, i4 og iX.
Opladning og rækkevidde
Eldrevne biler har over de senere år gjort et massivt indtog på de danske veje, men af og til støder vi stadig på den holdning, at det ikke kan betale sig at køre elbil, fordi batteriet ikke rækker langt nok. Myten om elbilens utilstrækkelige batteri er snart aflivet helt, men er du stadig lidt i tvivl, så ser den forventede rækkevidde for BMWs elbiler sådan her ud:
i4: 590 km
iX3: 459 km
iX: 600 km
i7: 600 km
Find din drømmebil med Direct Leasing
Med over 20 års erfaring fra leasingbranchen har vi opbygget et anerkendt navn på det tyske marked og skabt gode kontakter. Har vi ikke din drømmebil hjemme, så har vi til gengæld mulighed for at håndplukke præcis den model, du søger, på Tysklands enorme marked og lease bilen til dig via vores Direct Leasing.
Du er velkommen hos os alle ugens dage, hvor du kan opleve og sammenligne vores mange BMW-modeller. Hvem ved, måske står din næste BMW-leasingbil her allerede.