26.06 2017

Et af de bedste resultater nogensinde

Sand Jensen Automobiler fik i 2016 et af de bedste resultater nogensinde.

Et af de bedste resultater nogensinde

Sand Jensen Automobiler fik i 2016 et af de bedste resultater nogensinde. 

Interessen for de mere eksklusive biler er stigende i takt med, at økonomien er blevet bedre både hos private og hos erhvervslivet. Det mærker man tydeligt hos Sand-Jensen Automobiler på Viborgvej i Silkeborg. Firmaet fik i 2016 et af de bedste resultater nogensinde.

- Det er hele forretningen, der bidrager til det gode resultat. Både driften, salget, leasing og vores tyske afdeling. Så vi er godt tilfredse, siger adm. direktør Anker Lemminger.

Flex-leasing

De dyre biler hitter

Han oplever samtidig, at hvor leasing efterhånden er blevet en helt almindelig måde at få sig en bil på, og ikke mindst, når det gælder de dyrere biler, at så er der samtidig en generelt stigende interesse for de dyrere biler, også når det gælder køb.

Og det er netop et område, hvor Sand-Jensen er specialist med især nyere, brugte biler i den mere eksklusive ende til såvel private som erhvervslivet, og særligt i mærkerne Mercedes, BMW, Audi og Porsche. Hvilket trækker kunder til fra hele landet, blandt andet er en stor del af kunderne fra hovedstadsområdet.

Bruttofortjeneste på 21,5 mio. kr. i 2016 var 1,3 mio. kr. over bruttofortjenesten året før. Før skat blev det til et plus på 8,1 mio. kr. og efter skat på 6,8 mio. kr.

Leasing-delen er en af de områder, der er vokset kraftigt i 2016 hos Sand-Jensen Automobiler, hvilket dog også er sket i tæt sammenhæng med den øvrige forretning med værksted og bilsalg.

Tyske fordele med import

I den tyske afdeling i Flensborg er bilsalget i hovedsagen delt op i to kategorier og kundegrupper.

Salget af ny-biler er mest til det tyske marked, og her handler det også om familiebiler, mens salget af nyere, brugte biler er til det danske marked. Samtidig betjener det tyske værksted også rigtig mange danske kunder fra det sønderjyske.

Samspillet mellem den tyske afdeling giver også ekstra muligheder for afdelingen i Silkeborg med en mere direkte adgang til nyere brugte biler i Tyskland og det Europæiske marked.

- Vi vil styrke den del af vores forretning, der handler om at trække de biler hjem fra udlandet, der bliver efterspurgt. Altså at kunderne kan efterspørge en bestemt bil hos os, og som vi så sørger for at få skaffet hjem, siger Anker Lemminger.

Sand Jensen Finans

Sand Jensen Automobiler i overskrifter

Sand Jensen Automobiler sælger og leaser hovedsagligt nyere brugte biler i den mere eksklusive ende, og en stor del af kunderne er tilknyttet erhvervslivet

Bruttofortjenesten i 2016 blev på 21,5 mio.kr. mod 20,2 mio. kr. året før

Overskuddet før skat blev på 8,1 mio. kr. mod 5,3 mio. kr. året før

Efter skat blev overskuddet på 6,8 mio. kr. mod 5,1 mio. kr. året før

Egenkapitalen er på 48,7 mio. kr.

Medarbejderstaben voksede i 2016 fra 48 til 50

Sand-Jensen familiens anden forretningsgren er ejendomsudvikling, salg og udlejning

Ejendomsselskaberne og automobilselskabet er ejet af et holdingselskab, der igen er ejet af Per Sand-Jensen, der stiftede Sand-Jensen Automobiler for 47 år siden

Holdingselskabet kom ud af 2016 med et overskud efter skat på 14,6 mio. kr. mod 11,8 mio. kr. året før

Egenkapitalen er på 194 mio. kr.

Omregnet til heltidsansatte medarbejdere, er der i alt ansat 84 medarbejdere samlet set i ejendoms- og automobilselskaberne

Læs artiklen på Midtjyllands Avis (kræver abonnement).

Vi har en bred vifte af biler og noget for enhver smag