Deleleasing

I takt med at leasingmarkedet vinder stadig større udbredelse stiger også efterspørgslen på varianten deleleasing - også kaldet splitleasing.

Deleleasing er en løsning, hvor bilen deles ud på to leasingkontrakter. En til privatpersonen og en til firmaet. Ydelserne fordeles mellem de to parter efter forholdet mellem de private kørte km. og de erhvervsmæssige kørte km.

Udgør privatkørslen fx kun 25 pct. af månedens kørsel, så betaler privatkunden kun 25 pct. af den samlede ydelse. De resterende 75 pct. svarer arbejdsgiveren for.

Det medfører endvidere, at ordningen, deleleasing, ikke udløser beskatning af den private kørsel, da det ikke er arbejdsgiveren der stiller bilen til rådighed for dig, men dig selv privat, der har tegnet en leasingkontrakt på bilen.

En deleleasing kontrakt omfatter en udbetaling, løbende ydelser (erhverv/privat) samt en restværdi, som bilen indfries til ved kontraktens udløb.  

I det følgende forsøger vi at give svarene på de oftest stillede spørgsmål vedrørende deleleasing.

Hvad er deleleasing?

Deleleasing er en leasingform, hvor udgifterne til en leasingbil deles af to parter. En arbejdsgiver og en arbejdstager.

Hvad er fordelene ved deleleasing?

Ved deleleasing får du adgang til en eksklusiv bil med en masse udstyr, til en femtedel af prisen i forhold til selv at eje den og du slipper for at betale firmabilskat. 

For din arbejdsgiver er det også en fordel, idet du betaler din private andel af udgifterne.

Hvad er ulemperne ved deleleasing? 

Hvis du kører mere end ca. 50 pct. privat, er det billigere at eje bilen selv.

Er det rigtigt at man ikke beskattes af fri bil?

Ja! Ligningsrådet fastslog i 2001, at hvis arbejdsgiver og -tager deleleaser en bil sammen, skal der ikke ske beskatning af fri bil. Forklaringen er, at arbejdsgiver ikke stiller en bil til rådighed for den ansatte, men leaser en bil sammen med den ansatte.

Hvem betaler hvad?

Udgifter til finansiering, brændstof, vedligehold, service, ejerafgifter og forsikring, fordeles i forhold til de faktisk kørte kilometre - fx. 80/20 pct. fordelt på erhverv/privat. Biler på deleleasing skal føre (elektronisk) kørebog, hvor du ved kørselsstart skal vælge mellem privat- eller erhvervskørsel.

Ved dele-leasing kan brændstofkort tilvælges og administreres af leasingselskabet, der fakturerer udgifterne med den reelle fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel.

Hvad sker der hvis bilen går i stykker?

Så skal du selv afholde omkostningerne til en eventuel reparation på samme måde, som hvis du havde ejet bilen. Men da den er deleleaset, skal du kun betale din andel af beløbet svarende til 20 pct. i ovenstående eksempler.

Jeg vil gerne delelease i 2 eller 3 år. Er det muligt?

Ja, det kan du, men de fleste deleleasing kontrakter er ofte på 12-24 måneder. Det er også muligt at forlænge aftalen, blot arbejdsgangen er på plads mindst 14 dage før kontrakten udløber.

Hvad sker der ved deleleasing kontraktens udløb?

Arbejdsgiver har pligt til at anvise en tredjepart som køber af bilen efter kontraktperiodens udløb, til den fastsatte restværdi. I praksis kan arbejdsgiveren sælge eller bytte den til en anden bil hos os, og som forhandler afregner vi restværdien med leasingselskabet. 

Kan jeg indbetale rest-afgiften ved kontraktens udløb og dermed blive ejer?

Ja og nej. Er leasingkontrakten indgået før L4 er det muligt, at indbetale rest-afgiften og dermed blive ejer af bilen. Er kontrakten indgået efter L4 kan man ikke. 

Unaset hvad vil det i de fleste tilfælde ikke kunne betale sig. En genberegning af bilens afgift vil oftest give et lavere resultat end den rest-afgift, der ville skulle betales på baggrund af den oprindelige beregning. Dette skyldes at bilens markedsværdi, som afgiften beregnes udfra, i de fleste tilfælde falder hurtigere end den indbetalte afgift på en leasingkontrakt. 

Brochure om deleleasing

Læs vores online brochure omkring deleleasing med bl.a. regneeksempler. 

Læs mere

Vi er altid klar til at hjælpe dig. Ring til os på 78 77 17 51

Vi har en bred vifte af biler og noget for enhver smag