Historien om Autohaus Sand Jensen

Sand Jensen GmbH blev grundlagt i 1998 i Hamburg

Sand Jensen GmbH blev grundlagt i 1998 og startede på daværende tidspunkt i kontorer i Hamburg. I takt med den dansk/tyske samhandel udviklende firmaet sig og i 2001 etablerede Sand Jensen GmbH salgsplads på Schleswiger Strasse i Flensborg. Herfra begyndte handlen med fabriksnye biler og firmaet fik hurtigt et solidt ståsted.  

I efteråret 2004 tog Sand Jensen GmbH skridtet fuldt ud og købte en 13.000 kmv. stor grund med mejeribygninger - det tidligere Abelbyer Meierei - på adressen Zur Bleiche 43. Her åbnede man straks en midlertidig udstillingsplads mens hovedparten af de eksisterende bygninger blev revet ned og byggeriet af et nyt, moderne bilhus kunne påbegyndes. Samtidig tog man anvendelsen af navnet Autohaus Sand Jensen i brug.     

Den 25. november 2006 oprendt dagen endelig, hvor de nye salgsfaciliteter for første gang kunne tages i brug. Kort derefter blev værksted og klargøringsafdeling indviet og dermed kunne Autohaus Sand Jensen, med sine 2.500 kvm. salgsudstilling og 1.600 kvm. store værkstedsfaciliteter, kalde sig Flensborgs største bilhus.

Danske og tyske kunder

Autohaus Sand Jensen sælger årligt ca. 1.100 biler fordelt på nye og brugte til såvel tyske som danske kunder. Derudover sælger bilhuset tysk indregistrerede biler til danskere med kørselsbehov i udlandet.    

Endvidere tilbyder Autohaus Sand Jensen konceptet omkring salg og leasing, til danske firmaer der starter i Tyskland, ligesom de arbejder med eksport af biler til øvrige EU-lande til såvel private som forhandlere.     

På eftermarkedssiden servicere værkstedet såvel tyske som danske kunder, især fra de sønderjyske områder.

Vi har en bred vifte af biler og noget for enhver smag