Kør-selv-ferie i elbil

Over du at tage på køreferie i en elbil? Så læs med her og få tips og tricks til turen og planlægningen

08.01 2024
Sandjensen 3781 Web

Overvejer du at tage på kør-selv-ferie i elbil? Størstedelen af danske elbilejere har en privat ladeboks derhjemme, hvilket giver en vis tryghed og fleksibilitet. Derfor kan det virke udfordrende og endda uoverskueligt pludselig at skulle være afhængig af offentlige ladestander.

 

Hvor findes der offentlige ladestandere i udlandet? Fungerer de på samme måde som herhjemme? Og hvad koster det i øvrigt? Læs med her og bliv klogere på de vigtigste ting, du bør vide, før du tager på kør-selv-ferie i elbil.

Sådan lader du din elbil i udlandet

På tværs af Europa og resten af verden findes der en række forskellige udbydere af ladestationer, og hvis du for eksempel benytter dig af en Clever-ladebrik herhjemme, er det ikke nødvendigvis muligt at finde en Clever-ladestation på de udenlandske veje. I stedet anbefaler vi, at du downloader de to apps Spirii Go og Shell Recharge og tilknytter dit betalingskort.

 

Spirii Go vs. Shell Recharge

Med Spirii Go kan du finde ladestationer i udlandet med gode priser, og derfor giver det så vidt muligt god mening at planlægge din rute efter deres ladestationer. Udvalget af Spririi Go-ladestationer er dog begrænset, og i den forbindelse tilbyder Shell Recharge en mere fleksibel løsning med masser af ladestationer i udlandet. Her kan det dog give god mening at være opmærksom på de aktuelle kWh-priser, før du beslutter dig for en ladestation.

Sandjensen 3248 Web
Sådan planlægger du din kør-selv-ferie i elbil

Alt afhængig af hvor du ønsker at tage på ferie til, vil antallet af ladestandere og distancen imellem dem variere. Generelt set er der masser af ladestationer spredt ud over Nordvesteuropa, mens der længere sydpå og særligt mod øst kan være langt mellem mulighederne.

 

Med A Better Routeplanner, enten deres hjemmeside eller app, kan du danne dig et overblik over ladestationer i hele Europa og planlægge din kør-selv-ferie i elbil – både i forhold til hvor det giver mening at tage på ferie samt den bedste rute derhen.

Prisen for opladning i udlandet

Priserne på udenlandske ladestationer varierer meget – typisk mellem 3-7 kr./kWh, men i nogle tilfælde kan du skulle betale helt op til 10 kr./kWh. Andre steder kan du også støde på, at prisen ikke baseres på kWh, men derimod på den mængde tid, du benytter dig af ladestanderen.

Får I brug for at overnatte på et hotel på vejen, eller er slutdestinationen tilfældigvis et hotel? I begge tilfælde bør du undersøge mulighederne for at oplade din elbil hos dem. På mange hoteller tilbydes der gratis strøm til elbiler, og derfor er det naturligvis en oplagt løsning at oplade din elbil der frem for ved en offentlig ladestander.

 

Tag dit Type 2-kabel med

Type 2-kablet er standard-stikket i alle moderne elbiler, og så længe du tager dit Type 2-kabel med på din kør-selv-ferie, er du godt garderet til at lade din elbil på offentlige ladestandere, uanset hvor i Europa du befinder dig.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsmail med alle 
nyankomne biler hver fredag.

bb