Hvor længe holder en elbil?

Læs med her ud find ud af hvor længe en elbil holder og hvordan man kan forlænge dens levetid.

31.05 2023
Sandjensen 6186 Web

Lige siden elbilerne begyndte at indtage markedet, har levetiden for deres batterier været til heftig diskussion. De fleste af os kender alt for godt til den kendsgerning, at levetiden for batterierne i vores mobiltelefoner falder for hver opladning, og derfor har vi også haft en naturlig skepsis over for elbilernes holdbarhed.

 

Men er der reelt set noget om snakken, eller har vi klamret os til vores utrættelige brændstofbiler alt for længe uden grund? I det følgende vil vi dykke ned i, hvor længe en elbil holder, og hvad du i øvrigt kan gøre for at forlænge levetiden.

 

Hvor lang er levetiden?

Er du bange for, at du efter en håndfuld år ikke vil være i stand til at sælge din elbil, fordi kapaciteten på batteriet er slidt helt ned, så kan du godt dulme nerverne. Blandt langt de fleste elbilproducenter gives der en garanti for, at batteriet stadig har en acceptabel kapacitet på mindst 70% efter 8 år og 160.000 km. Hos CAR magazine finder du en liste med længden på batterigarantien hos de forskellige bilmærker.

Hvad kan du gøre for at forlænge levetiden?

Generelt set har elbilerne altså en rimelig acceptabel levetid. Til gengæld er det ikke ensbetydende med, at der ikke er noget, du selv kan gøre, for at maksimere batteriets holdbarhed. Er du interesseret i at minimere batteriets degeneration, kan du med fordel være opmærksom på, hvor meget du generelt oplader din elbil, og hvordan du bruger lynladning.

 

Begræns din opladning til max 90%

Holdbarheden hos batterier kan sammenlignes med den hos elastikker. Jo længere tid elastikken er spændt, jo mere elasticitet mister den, og på samme måde slider det også mere på et batteri at være fuldt opladt end f.eks. 80-90%. Derfor kan du forlænge din elbils levetid ved at undgå at lade batteriet helt op, medmindre du skal bruge bilen kort efter.

 

Lynladning til 80% er mere end okay

Blandt danske elbilejere er der blandede holdninger til lynladning. Nogle lynlader ofte, og andre helst ikke, men hvad bør du? Modsat skeptikernes overbevisninger er nyere elbiler udstyret med batterisystemer, der automatisk mindsker ladehastigheden over en lynopladning, så batteriet ikke påvirkes mere end ved en normal opladning.

Sandjensen 5944 Web
Har du overvejet at lease en elbil?

Hos Sand Jensen Automobiler har vi et stort udvalg af nyere brugte elbiler fra tyske kvalitetsmærker. Er du i tvivl om noget angående elbiler, så er du altid velkommen til at kontakte os på +45 86 82 72 00 eller info@sandjensen.dk.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsmail med alle 
nyankomne biler hver fredag.

bb